Vi begynder dagen med at lande i kroppen gennem meditation og nærvær, før vi bevæger os ud i skoven. Gennem sanseøvelser, stillegang og små øvelser efterfulgt af refleksioner får du mulighed for at slippe tankemylderet og i stedet åbne op for ny klarhed.
Vi veksler mellem fællesskab og individuelle oplevelser, mellem legende øvelser og stille fordybelse.
Naturen vil være både din ramme og din medspiller – fra legende øvelser og bålfællesskab til udesidning, symbolikøvelser og meditativ praksis.
Du får plads til at mærke efter: Hvad er værdifuldt for dig? Hvilke mønstre er modne til forandring? Og hvor længes du efter at leve mere regenerativt – med respekt for dine egne rytmer og naturens cyklusser?
Praktisk:
Tid: 6 timers workshop den 26/10 - 2025, kl. 9.00–15.00
Sted: Virkethus på midtfalster, Virketvej 39, 4863 Eskilstrup
For hvem: Alle, som ønsker at udforske nærvær, mening og naturkontakt. Ingen særlige forudsætninger er nødvendige - du skal dog være
fyldt 18 år.
Det får du med dig: En dag med fællesskab og indsigt, samt et fint kompendium med øvelser til din egen videre praksis i hverdagen.
Kaffe, the og varm frokost er inkluderet i prisen.
Dine guider:
Johannes Back Nielsen, indehaver af Jordbunden, uddannet i naturterapi og trivselsfremme, DAT terapeut, Enneagram-coach, underviser i regenerativ livsstil og selvledelse, mangeårig facilitator for stressramte og udsatte.
Morten Egelund Jørgensen, uddannet i naturterapi og trivselsfremme, NLP Master Practitioner, mangeårig facilitator i naturterapeutiske forløb for udsatte.